Pragtrosella
Skrevet af Jeff d. March 01 2009 23:31:17

Images: Pragtrosella.jpg


Udvidet nyhedstekst

Rosella.

 

 

Jeg bliver meget trist til mode, når jeg ser fuglefolk / fuglehandlere annoncere med Pragtrosella til salg, fugle som slet ikke findes i Danmark, og formentlig ikke i hele Europa. Det er sørgeligt at man ikke sætter sig bedre ind i det man arbejder eller handler med.

 

Her i Danmark har vi kun en Rosella som på Latin hedder Platycercus eximius, på Tysk Rosellasittich, og på Engelsk Eastern Rosella. Denne fugl kan ved selektiv avl

( udvælgelses metoden ) laves med gul og med grøn ryg. Hvilke vej man vil avle, om det skal være i retning af den gule eller grønne ryg er efter min mening underordnet, blot man har et formål med sin avl.

Rosella med gul ryg har sorte rygfjer som er kantet med gult, og her går operationen ud på at gøre den gule kant så bred, at den sorte del af fjerene bliver så lille som muligt, hos Rosella med grøn ryg er det det sammen, dog er de sorte rygfjer kantet med lys grøn.

 Begge farvevarianter har rødt bryst som skal være skarpt afgrænset i en jævn bue mod bugen som skal være ren gul og går over i grønt i den nederste del. Det er vigtigt at afgrænsningen mellem bryst og bug er 100% skarp, især ved  ungfugle, idet det bliver mere ujævn når fuglene bliver ældre, og det er stort set umuligt at avle væk. Ligeledes skal man passe på ikke at avle med fugle der er så stærkt gennemfarvet at den gule bug går over i rødorange.

Hovedet er rødt i samme farve som brystet, og den røde farve skal helst lukke i nakken, kindpletterne skal være hvide og ikke grålige.

De øverste halefjer er grønne med et blåt anstrøg, de underste halefjer er lyseblå og underhaledækfjerene er røde. Overgumpen er lysegrøn.

Rosella har et lyseblå vingeskjold. De mellemstore vingedækfjer og svingfjerenes yderfaner er blå.

Iris er mørkebrun, lyst gråt næb, grå ben og hornfarvede negle.

 

Pragtrosella har det latinske navn Platycercus e.cecilae og bliver kaldt Golden-mantled af australierne, og så vidt jeg har kunnet læse mig frem til i den litteratur jeg har rådighed over, er at fuglen er lidt større end den Rosella vi kende herhjemme og den udskiller sig med at den gule farve er mere gyldengul og de sorte rygfjer er så bredt kantet med den gyldengule farve at der kun tilbagebliver en lille sort plet, og endvidere er underryggen og gumpen blåliggrønne, hvorimod farven er lysegrøn hos de Rosella vi har i Danmark.

 

Alle nybegyndere samt erfarne fuglefolk der påtænker at anskaffer sig nye fuglearter, bør før de går på indkøb sætte sig grundigt ind i standardbeskrivelserne / dommernøgle over de pågældende fugle, og derefter være kritiske i deres valg, således at de får et godt materiale at arbejde vide på.

 

Desværre ser det således ud, at en meget stor del af de personer der holder fugle er fuldstædig ukritiske med hvad der sætter sammen blot der er tale om en han og en hun, man tager ikke hensyn til kvaliteten, ej heller om farverne på fuglene passer sammen, alt er godt blot at prisen er lav.

Lad os i samlet flok yde et stykke godt avlsarbejde og derved gøre kvaliteten på vore

fugle bedre.

 

Henning Pedersen